Rostock – opdag hansabyen med østersøbad

Rostock har alt det, der skal til for at få en oplevelsesrig dags­tur til Nordtyskland. I city forbindes gammelt og nyt til en vellykket helhed. Fra munkestenskirken St. Petris’ 117 m høje tårn har gæsterne en storslået udsigt over byen, pakhuse og gavlhuse. Kun nogle få skridt derfra, midt i den gamle bydel i den imponerende Mariekirke, tikker det ældst fungerende astronomiske ur i verden.

Lige uden for de stolt knejsende kirkemure ligger Rostocks shoppingstrøg Kröpeliner Straße. Bag de smukke købmandshuses historiske facader gemmer sig talrige butikker, forret­ninger, indkøbspassager og caféer.

Byens havn danner den smukkeste ramme for en pause. Mellem pakhuse og sejlskibe forkæler restauranter gæsternes ganer med fiskeretter, kødretter og tysk øl.

Rostocks perle er Warnemünde. Ved Alter Strom i det traditionsrige søbad tilbyder små butikker mode, kunst og souvenirs for enhver smag. Hvert år i august venter der de besøgende en helt særlig oplevelse – Hanse Sail, hvor mere end 200 store og historiske sejls­kibe pryder kajerne og horisonten.

A | Hellig Kors Klostret
B | Marie Kirke
C | Nikolai Kirke
D | Petri Kirke med udsigtstårn
E | Gågader
F | Byhavn